Psykoterapi i København

psykoterapeut København

Vi tilbyder psykoterapi af  erfarne og veluddannede-  psykoterapeuter og af autoriseret psykolog. Vi har tilsammen stor viden, indsigt og erfaring indenfor psykoterapi og vi har hver især vores særlige kompetencer og efteruddannelser indenfor et bredt felt af validerede og anerkendte metoder.

“Alle mennesker oplever gennem deres tilværelse vanskeligheder i form af stress, angst, sorg, modløshed eller vanskeligheder i relationer til andre. Ydre som indre vanskeligheder kan afstedkomme problemer, der kan opleves så uoverskuelige, at det er nødvendigt at få professionel hjælp”.

Mange mennesker har eksistentielle problemer som hænger sammen med, at de ikke udfolder deres  udviklingsmuligheder. De trives ikke i deres arbejds- og kærlighedsliv eller savner mening, dybde  og glæde i livet.

Vi tilbyder bla. parterapi, stressbehandling , behandling af angst, depression, kriser og hjælp til personlig og faglig udvikling.

Aftaler laves med den enkelte psykoterapeut eller psykolog. Der kan være tale om kortvarige forløb i forbindelse med konkrete problemstillinger eller mere langvarige terapeutiske forløb. Det terapeutiske forløb vil altid tilpasses den enkelte med hensyn til varighed og metode. Vi tilbyder individuel terapi, parterapi, coaching,  supervision, gruppebehandling og udviklingsgruppe for behandlere.

Ved psykiatriske spørgsmål og problemstillinger har vi et tæt samarbejde med en speciallæge i psykiatri.

Vi har åbent alle ugens dage og er fleksible med hensyn til tidsaftaler.